66 16 03 85   Tilmeld nyhedsbrev

Det virker ærlig talt lidt dumt…

12-01-2018

Hvis du var én af de mange forbipasserende i Ejbygade i mandags, undrede du dig måske også – det ville i hvert fald være meget naturligt. Udenfor det nye byggeri, der skyder op på Ejbygade 2 i Odense, holdt der nemlig to Schoukranbiler og flettede (støtte-) ben, mens de løftede hver deres gods op.

Det hænder selvfølgelig indimellem, at vi har flere biler ude på samme lokation. Eksempelvis når vi laver samløft på de rigtig tunge byrder. Det kan du se et eksempel på lige her. Men i dette tilfælde var der jo ikke tale om samløft… Og så virker det jo ikke som om særlig god planlægning… Tværtimod virker det ærlig talt temmelig dumt. Meeen, ikke alting er jo som det ser ud – en kliché, der ikke desto mindre var sand i dette tilfælde ;-)

En ganske simpel forklaring

Forklaringen var nemlig, at vi løftede henholdsvis materialer og gelændere for to forskellige kunder, der skulle bruge deres varer på præcis samme tid. Derfor var det slet ikke en mulighed kun at sende den ene kranbil og hejse først til den ene kunde og dernæst til den anden.

Med et bredt udvalg af kranbiler var det da heller ikke et problem at servicere begge kunder… Det gør vi naturligvis med glæde (!)… og pladsen foran byggeriet kunne lige præcis rumme de to velvoksne kraner – og til alt held havde vi ikke tre (eller fire) kunder med behov for hejs på samme lokation – på samme tid – for så ville pladsen nok blive lidt trang ;-)

Du kan læse lidt mere om vores krantyper og et udvalg af de opgaver vi løser med kran her.

 

Jeg har brug for hjælp – ring mig op