66 16 03 85   Tilmeld nyhedsbrev

Vil du være barselsvikar i vores ordremodtagelsesteam?

28-11-2017

Lige nu søger vi en assistent til vores ordremodtagelsesteam

Kan du smile i telefonen? Evner du at kommunikere bredt med både kunder og kolleger, både på kontoret og i bilerne? Har du lyst til at prøve kræfter med et job, hvor tingene går stærkt og dagene sjældent ligner hinanden?

Hvis du kan svare ja til de tre spørgsmål, så er det måske dig vi leder efter.

Barselsvikariat i ordremodtagelsen – fra 1. februar 2018

Da vores rigtig gode kollega er kommet i lykkelige omstændigheder, søger vi lige nu efter en barselsvikar til vores ordremodtagelses-team.

Dine opgaver vil være mange, men dine ansvarsområder dækker blandt andet:

  • Kundekontakt, primært på telefonen
  • Ordremodtagelse
  • Afregning

For at lykkes i jobbet er det således vigtigt, at du har erfaring med ordremodtagelse og afregning – gerne i Navision. Hvis du generelt har flair for IT er det bestemt en fordel.

Måske er du uddannet speditør eller kontorassistent, og har du tidligere stiftet bekendtskab med transport- og logistikbranchen er du foran på point.

Da du kommer til at sidde forrest i linjen, er det vigtigt, at du er imødekommende og besidder evnen til at yde høj service for alle vores kunder. Det er derfor vigtigt, at du kan sætte dig ind i kundernes specifikke behov for at imødekomme netop deres ønsker.

Du er struktureret, omhyggelig, løsningsorienteret og bidrager til den gode stemning på kontoret og i bilerne. Da der er tale om et barselsvikariat er det desuden vigtigt, at du er lærenem.

Bliv en del af Schou-familien

Poul Schou A/S er ét af Fyns største vognmandsfirmaer med ca. 115 ansatte. Poul Schou A/S har rødder 77 år tilbage, og gennem alle årene har vi hjulpet vores kunder med stort og småt. Som ansat bliver du en del af denne historie, og hver dag er du med til at skabe ny historie.

Du bliver en del af et hus, hvor der sjældent er langt fra tanke til handling, og hvor udvikling og vækst prioriteres sammen med arbejdsglæde og tilfredse medarbejdere.

Din arbejdstid ligger normalt mellem 08:00 og 16:00. Du får plads sammen med dine kolleger på Rugårdsvej 321 i Odense NV.

Der er tale om et fuldtids barselsvikariat med start 1. februar. Løn forhandles efter kvalifikationer.

Vi indkalder til samtale løbende. Så hvis du kan se dig selv som en del af Poul Schou, så søg jobbet snarest muligt.

Send din ansøgning samt CV til job@poulschou.dk. Markér gerne med ”Assistent i ordremodtagelsen”.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte David på tlf. 66 16 03 85.

Jeg har brug for hjælp – ring mig op