66 16 03 85   Tilmeld nyhedsbrev

En flyvende toiletvogn over Odense

15-12-2017

Der er de tidspunkter, hvor det er nemt at finde en parkeringsplads, og der er de tidspunkter, hvor det er svært – og så er der de tidspunkter, hvor man må indhente diverse tilladelser, fordi det sted man bare skal parkere, normalt ikke vil blive accepteret af ordensmagten.

Sådan var det med den opgave vi torsdag morgen hjalp vores kunde Håndværkeren Tygesen med. Opgaven lød på at løfte en toiletvogn henover et tag og ud af en baggård… I sig selv en opgave, der let klares af den rigtige kranfører med den rigtige kran. I parentes kan det bemærkes, at det normalt er temmelig vigtigt, at byrden, der løftes, hænger lige – og at det i dette tilfælde med en toiletvogn henover et hus også var virkelig vigtigt ;-)

Planlægningen af opgaven krævede ligeledes en mand med styr på reglerne, idet der både skulle indhentes standsningstilladelse fra Politiet og spærringstilladelse fra Odense Kommune, samt naturligvis varsles rettidigt i lokalområdet.

 

Jeg har brug for hjælp – ring mig op