66 16 03 85   Tilmeld nyhedsbrev

Plastfolie – Få styr på dine plasttyper – til gavn for miljøet og dig

Plastfolie skal afleveres særskilt til genbrug – det gavner miljøet og økonomien. Du kan nemlig få penge for din genbrugelige plastfolie. Plast opdeles i to typer, blød plast og hård plast.

Blød plast

Plasttypen LDPE (low density polyethylene), en blød plastfolie, er velegnet til genanvendelse. LDPE plast er oftest klar plast (gennemsigtig) og anvendes til palle emballering og indpakning af større varer.

Bløde plasttyper

  • strækfolie, som er tyndt og elastisk materiale. Anvendes til palle emballering, evt. med en svejsning i den ene ende
  • krympefolie, er tykkere en strækfolie. Anvendes til større parti varer. Folien opvarmes ved emballering og krymper rundt om varepartiet
  • pallehætter (krympehætter), er også krympefolie. Er lukket i den ene ende og trækkes over en palle ved emballering
  • blød plastfolie fra fx gartnerier og landbrug kan genbruges, det er en fin kvalitet LDPE. Kan være både klar og farvet
  • sække i kraftig folie, der har været anvendt til kalk, jord og gødning, genbruges som blød plast

Hård plast

De hårde plasttyper kan ikke godtgøres. Hård plads er blandt andet fra vinduer, afløbsrør og kloakrør, fra plasthavemøbler, PET flasker, blomsterbakker og urtepotter fra gartnerier.

De hårde plasttyper kan genanvendes i produktion af plastposer, plastfolie, sække og rør.

Godtgørelse ved bortskaffelse

Genbrugelig plastfolie (blød plast) godtgøres efter den bortskaffede mængde og kvalitet til dagspris.

Bliv kontaktet og få rådgivning

Please leave this field empty.