Rådgivning om affaldssortering
Korrekt affaldssortering
Korrekt affaldssortering er altid producentens, kundens, ansvar. Men som transportør og indsamler lader vi ikke vores kunder i stikken. Vores mål er, via fortsat uddannelse af medarbejdere og chauffører, løbende at holde os orienteret om gældende lovgivning, udvikling og ændring hos vores kunder og samarbejdspartnere, således at vi altid vil være erhvervslivets foretrukne valg.
Lad derfor Poul Schou A/S vurdere om din virksomheds affaldsløsning lever op til gældende miljøkrav samt den nye Affaldsbekendtgørelse som trådte i kraft den 1. januar 2012.
Gratis affaldsanalyse
Vi tilbyder en gratis analyse af din virksomheds affaldsløsning. Der kan være penge at spare på en optimeret løsning! Eller find ad den vej ud af - om virksomhedens løsning allerede fungerer optimalt!
Ved at sortere korrekt og bortskaffe en øget mængde til genanvendelse, kan virksomheden nedbringe affaldsomkostningerne. Prisen på bortskaffelse beregnes som kørselsomkostninger, containerleje samt afgift til modtageanlægget. Eller endnu bedre, som en godtgørelse der modregnes kørselsomkostningerne.
Bemærk, vi afregner kun for den faktiske mængde (vægt) som bortskaffes til modtageanlæggets dagspris. Ingen behandlingsgebyrer pålægges prisen - det er den troværdighed som vi gerne vil være kendt for.
Kontakt os og hør nærmere om vores rådgivning.

